OTTERUP IDRÆTSCENTER


Historien

Tidslinie for ændringen af Otteruphallen til Idrætscenter.






Indvielsen i 1969 og træningshal

1969. Otteruphallen indvies d.4.oktober. 

1969 Svømmehalsfond startes. En radering af projektet tegnes af Kunstmaler Alex Andersen 

1971 Depot og lager ved gl. køkken.

1973 Den store tilbygning mod nord gennemføres og træningshallen bliver en realitet
1973 Planer om svømmehal presser på i forbindelse med opførelse af Træningshal. 

1974 Træningshallen klar til brug. For at forbinde ”den gamle hal” med træningshal bygges samtidig omklædningsrum og  ekstra toiletter. Skytterne kommer med og bygger skydebane. Alt dette bygges nord for ”den gamle hal”.    
Sept.74 Afslag på svømmehal . Oliekrise gjorde finansieringen umulig

1979 - 1987  Krogsbøllehallen kommer med

1979 Planer om ændring af ungdomslokalerne i gavlen mod øst, så der også bliver plads til Spejderne.
De bliver dog ikke til noget. Midlertidig pavillon opstilles på p-plads nord mellem depot og dyrskuepladsen (fodboldbanen)

1980 Købes Søndergade 55. Her flytter Spejderne ind..
1980 OHK får klublokaler i gavlen mod Søndergade.
1980 Krogsbøllehallen købes for 1 kr. Efter ønske fra kommunen. Dog på betingelse af at tilhørende omklædningsrum tilbygges.

1981 Overtages Krogsbøllehallen.

1985 Igen forsøg på at få bygget en svømmehal. Atter afslag. Afstemning i kommunalbestyrelsen udløser byggeri af nyt bibliotek i stedet. Beslutningen taget med kun 1 stemmes flertal.

1987 Tilbygges selskabslokale og kontor mellem træningshal og gl. selskabslokaler.
 

Opvisningshal og Bowlingcenter i 2000 

1998 Planer om hal med tilskuerpladser og TV-transmissionsmuligheder tager form. Byggetilladelser gives af kommunen.
I disse år bygger Skytterne eget anlæg , og derfor ombygges skydebanen til gavn for Motion og Velvære. De flytter ind i 2003. 

1999 Byggeriet af Opvisningshallen går i gang. Det medfører at træningshallen skal ombygges til Selskabs-og Bowlingcenter. Samtidig udbygges med klubhus til OHK i forbindelse med den nye hal. Det medfører at Kenpo kan flytte ind i gavlen mod øst.

2000 Opvisningshallen er klar i begyndelsen af året. Midt på året er Bowlingcentret klar til indvielse.


Skydebaner flytter og giver plads til Motioncenter 2003 

2003 Motion & velvære start op i de gamle skydelokaler. 

Ny multihal, springcenter, motioncenter og sportscafe  2018

2015 Gymnasterne presser på for at få en gymnastikhal med springgrav. De vil også gerne flytte ind med klublokaler. Projekt udvikles, hvor også plads til svømmehal indgår. Afslag på grund af kommunal økonomi.

2016 I dialog med kommunen , og efter drøftelser med foreningslivet i og omkring hallen, tilpasses projektet. Svømmehal, overnatningsmuligheder og tilskuertribune mod fodboldbanen mod nord, tages ud. Udenoms-arealet mod Søndergade udskydes.

2017 Forelå nu det nye projekt med nyt indgangsparti og sportscafe. Plads til nyt motionscenter, plads til Kommunens genoptræningscenter og en multihal med springgrav. Det sendtes til kommunen til behandling.
2017 Omkring Skt.Hans kommer accepten fra kommunen . Go for it.
2017 Den 7.September blev spadestikket taget til den ombygning, der ændrede hallen til idrætscenter.

2018 4.oktober blev det nye flotte center indviet. Med en rygende ruin i baggrunden blev resten taget i brug.
Da Kenpo flyttede til andre lokaler, fik Gymnasterne nu deres eget klubhus i gavlen mod øst.

Bowling center nedbrænder og genopbygges

2018 Natten mellem den 28. og 29. september brænder den gamle træningshal med indhold af bowlingbaner og selskabslokaler.

2019 I starten af året er brandtomten ryddet. Forsikringsagenterne er i gang. Projekt udviklet. Forsikringerne siger gå i gang.
2019 1.oktober 2019 står det nye bowlingcenter klar.

Share by: